I sagen om Jyllands-Postens tegninger er det blevet diskuteret, om forholdet mellem Udenrigs- og Statsministeriet har spillet en rolle for, at statsministeren i oktober valgte IKKE, at mødes med de 11 ambassadører, som bad om et møde. Statsministeren har igen og igen gentaget, at mødet ikke kunne finde sted fordi ”det skete på baggrund af et krav fra dem om, at vi skulle tage retslige skridt imod Jyllands-Posten” - men er det faktisk hvad ambassadørerne ”krævede”?
Enhver kan læse brevet fra ambassadørerne, men da jeg spurgte de journaliststuderende, hvor mange, som havde læst brevet, var svaret – 0. Måske ikke så overraskende, da kun en enkelt avis har trykt brevet, men alligevel tankevækkende. Hvor mange af de hundredvis af journalister, som i de seneste måneder har arbejdet med sagen, har mon læst brevet? I brevet beklager ambassadørerne sig over det, som de oplever som en smæde-kampagne imod islam og muslimer. De nævner sagen om Radio Holger, der i sommeren 2005 opfordrede til at slå muslimer ihjel, Louise Freverts hjemmeside-sag, Brian Mikkelsens landsmødetale om kulturkampen imod ” En middelalderlig muslimsk kultur” og ”parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer”.
Som det fjerde eksempel nævnes Jyllands-Postens tegninger. Efter en beklagelse af alt dette, kommer de centrale passager: ”We deplore these statements and publications and urge Your Excellency’s government to take all those responsible to task under law of the land … Given the sensitive nature of the matter, we request an urgent meeting at your convenience.”. For det første skal det huskes, at afsættet er de fire eksempler, hvor der allerede var sket det, at radio- og tv-nævnet havde frataget Radio Holger sendetilladelsen i tre måneder, og politiet var i færd med at efterforske sagen om Louise Freverts hjemmeside. Danske love var altså allerede bragt i anvendelse. For det andet skal det bemærkes, at ambassadørerne direkte henviser til danske love – de kræver ikke nye love, de kræver ikke andre politiske reaktioner, men opfordrer derimod ganske simpelt regeringen til at bruge de eksisterende danske love. Er det korrekt, når statsministeren gengiver brevet som et ”krav fra dem om, at vi skulle tage retslige skridt imod Jyllands-Posten.” Den 18. november citerer Politiken Egyptens udenrigsminister for følgende: ”Vi bad jo ikke om at få standset avisen eller at censurere den, det har vi ingen ret til. Men jeg havde håbet på støtte fra den danske regering i en eller anden form for erklæring. I stedet bliver vi afvist ved døren og bedt om at gå til domstolene”.
I det svarbrev som statsministeren selv betegner som ”høfligt”, kommenterer statsministeren ingen af de fire konkrete sager, og ønsket om et møde nævnes ikke med ét ord.
Mødet der aldrig blev holdt, kunne efter manges vurdering have forhindret hele den dramatiske, uhyggelige og sørgelige udvikling, som sagen efterfølgende har taget
Tilføj kommentar