What nearly all suicide terrorist attacks actually have in common is a specific secular and strategic goal: to compel modern democracies to withdraw military forces from territory the terrorists consider to be their homeland
Når vi kigger tilbage igennem historien, så har den begrundelse om fædrelandets ukrænkelighed desværre skabt død og ødelæggelse før, og har været en betydningsfuld del af de europæiske (verdens)krige. Og den begrundelse går igen for terrorismen:
Al-Qaeda fits the above pattern. Although Saudi Arabia is not under American military occupation per se, one major objective of al-Qaeda is the expulsion of U.S. troops from the Persian Gulf region, and as a result there have been repeated attacks by terrorists loyal to Osama bin Laden against American troops in Saudi Arabia and the region as a whole.
Denne begrundelse sætter besættelsen af Irak i perspektiv. Vi havde ingen legitime begrundelser for at angribe landet, men hvad langt værre er, at besættelsen øger opbakningen til terror ud fra den oldgamle kamp for fædrelandet.
Al-Qaeda er sikkert blevet svækket organisatorisk af den legitime krig i Afganistan, men den ulovlige krig i Irak har bekræftet og styrket Al-Qaeda´s ideologi om USA´s besættelse af fædrelandet. Hvilket er langt farligere, fordi det øger rekrutteringen af selvmordsbombere, og gør dem løsrevne og usynlige for vores efterretningstjenester.
Men hvis dette er sandt, hvad er så konsekvensen for "Krigen mod terror"?
Der er vel 3 strategier:
1) Den normale og hurtige løsning vil være at trække vores tropper hjem fra Irak.
2) Styrke Krigen mod terror ved at flytte vores tropper fra Irak til Afganistan, og ikke fastholde dem i en besættelse som styrker Al-Qaeda ideologien.
3) Øge vores engagement i Irak med tropper og genopbygning.
Den sidste er tager sit udgangspunkt i, at hvis vi forlader Irak nu, så vil det forlænge USA´s besættelse, hvilket vil styrke ideologien. Hvorimod hvis vi øger indsatsen, og genopbygger Irak efter USA´s krig, og efterlader et velfungerende samfund, så vil vi svække idelogien i det lange løb.
Den sidste strategi er nok den mest kontroversielle - specielt fordi den taler for at øge vores militære besættelse, netop for hurtigere at kunne ende den; øge den, netop fordi krigen var forkert. Men det er måske en overvejelse værd, hvis ikke vi skal efterlade Irak til borgerkrig og fortsat besættelse i mange årtier fremover ligesom Østeuropa under den kolde krig.
Bogen glæder jeg mig til at læse, når mit speciale er afleveret, sammen med Richard A. Clarkes "Mod alle fjender".
Robert A. Pape er lektor i statsvidenskab på University of Chicago med speciale i international sikkerhed.

Tilføj kommentar