Blogs, nyheder og community for en ny S + R + SF regering
Bo Arlinds billede

Terror/spin: Fogh bukker sig for terrorister, når han irettesætter Ritt

Vurder nyhedsværdi

Aktuel
Total votes: 6
Væsentlig
Total votes: 8
Saglig
Total votes: 8
Debatskabende
Total votes: 9
Sjov
Total votes: 11

Share with friends

Fogh slår hårdt ned på enhver udtalelse om, at der en sammenhæng mellem Irak og en øget terrortrussel i Danmark. Foghs kritik af Bjerregaard indeholder den selvmodsigelse, at ”fanatiske grupper” skal afgøre, om kritikere af Irak-krigen må ytre sig. Spørgsmålet er dog, om Fogh ligger under for terrorister, eller blot kopierer Bush’ retorik for at undgå kritik af Irak-krigen.Lad os lige kigge på udtalelserne fra Ritt og Fogh, som har ledt op til dette indlæg.

Ritt udtaler (Ritt.dk 2/11-05):

  Regeringen har ført Danmark i krig - endda på et løgnagtigt grundlag - og vi må desværre regne med uhyggelige konsekvenser. Den, der sår vind, høster storm.

Fogh udtaler (Berlingske 2/11-05):

  Når man formulerer sig, som hun gør, så kommer man meget nemt ud i at forsvare terror. I hvert fald at undskylde det, vil jeg sige - og det synes jeg er meget beklageligt og ubetænksomt.
Det kan sende et forkert signal til fanatiske grupper. Jeg synes, at alle har en pligt til at tænke sig godt og grundigt op, selv om der er valgkamp.

Hvis vi kigger nærmere på Foghs argument, så kan vi dele det op i følgende dele:

  • En person: Her en kritikker af Irak-krigen
  • En handling: Personen skal tænke sig om - læs ikke udtale sig, hvis...
  • Begrundelse: Fanatiske grupper kan misforstå budskabet - "Det kan sende et forkert signal til fanatiske grupper".

Vi kan derfor vende argumentet om i omvendt rækkefølge:

Hvis fanatiske grupper kan misforstå et udsagn, skal kritikkere af Irak-krigen ikke udtale sig.

Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen vil dermed lade "fanatiske grupper" afgøre, om kritikkere af Irak-krigen skal gøre brug af deres ytringsfrihed og udtale sig.

Nu vil jeg ikke beskylde Fogh for, at han alvorligt mener, at Irak-kritikere skal afsige deres ytringsfrihed. Og at Fogh vil overlade det til terrorister at bestemme over den demokratiske debat.

Der er snarere tale om en kopi af Bush´ retorik/spin, hvor Bush forsøger at undgå, at en debat om Irak-krigens grundlag bliver dominerende. Ganske simpelt ved ikke at forholde sig til indholdet i kritikken og aflede borgernes opmærksomhed.

Desværre er der ingen medier, som evner/ønsker at afsløre dette spin. Så længe debatten handler om, hvorvidt Ritts udtalelse kan påvirke terrorister, så undgår Fogh en demokratisk debat om grundlaget for Irak-krigen og dens konsekvenser for Danmarks borgere.

Tilføj kommentar