Indsendt af Bo Arlind den 2. aug 2006 kl. 14:55
Vurder nyhedsværdi
Share with friends
Opdatering: DF underkender Kaare her.
Kaare svarer på mit spørgsmål fra i går:
Kære Bo Arlind Andresen
Tak for din mail. Det har ikke noget med spin at gøre. Jeg holder mig til det forslag, som Folketinget rent faktisk stemte om og ikke til al retorikken. Hvis man skulle tage den med, så var Dansk Folkepartis begrundelse for at levere de afgørende stemmer jo nærmest, at dette var en krig mod islam. Mon ikke du har misforstået begrebet spin og forveksler det med en almindelig politisk debat.
Venlig hilsen
Kaare
Dette svar kan naturligvis ikke være uimodsagt, når sagen drejer sig om den danske regerings begrundelse for krigen i Irak. Jeg har derfor sendt ham følgende svar:
Kære Kaare
Dit svar foruroliger mig en del, for hvordan kan en ellers dygtig og begavet journalist, som dig, acceptere denne form for ræsonnement.
Det handler ikke om spin eller retorik, men om at statsministeren og regeringens partier fra Folketingets talerstol over for den danske befolkning begrundede deres opbakning til krigen.
Det er derfor ikke et demokratisk acceptabelt svar, at begrundelsen over for den danske befolkning er betydningsløs!
Det burde derimod vække enhver kritisk journalists agtpågivenhed, når en regering prøver at lægge afstand til sin egen begrundelse over for den danske befolkning - i stedet for blot at acceptere deres forslagstaler i Folketinget som betydningsløse.
Er det demokratisk acceptabelt, at begrundelser i forslagstaler og selve forslaget intet har med hinanden at gøre - som du hævder?
Endvidere kan det undre, hvis forslaget er renset for masseødelæggelsesvåben - det står i skarp modsætning til deres begrundelse i deres forslagstaler. Hvis regeringen på det tidspunkt ikke ønskede at indskrive masseødelæggelsesvåben i forslaget, så er det yderst relevant at spørge: Hvorfor?
med venlig hilsen :-)
Bo Arlind
Læs flere citater fra regeringen om begrundelsen for Irak-krigen her: "
Irak: Regeringscitater med begrundelsen for Irakkrigen".
Tilføj kommentar